Vin
Økologisk vinHvordan fuldender man et godt økologisk måltid? Svar: med et glas velsmagende, økologisk vin. Udover at være økologiske er flere af vores vine også veganske, og kan derfor, efter vores mening, fuldende en skøn økologisk og vegansk middag. Økologisk vin nydes formentlig oftest skænket direkte fra flasken. Der er dog ikoniske drikke som gløgg og sangria, der begge er et mix af rødvin og andre ingredienser. Hører man til dem, som går meget op i vin, vælger man ikke blot vin ud fra, om den skal være rød, hvid eller lyserød. Så er det blandt andet druesorter og dyrkningsområder og -forhold, der er afgørende. Overordnet kan man alligevel generalisere en smule i, hvilke vine der egner sig bedst til hvad. Eksempelvis serveres hvidvin oftest en smule afkølet og til forretter af fisk eller lignende. Når forretten skiftes ud med hovedretten, som kan bestå af et stykke kød, skiftes hvidvinen også ud med rødvin. Rødvin er desuden også ideel til tapas og ost. Til søde desserter følger ofte også en sød vin, som kan være rosé eller mousserende. Disse to varianter nydes, ligesom hvidvinen, afkølet, og er også særdeles velegnet til velkomstdrinks. Ingen regler uden undtagelser dog, og det er heldigvis oftest smag og behag, der afgør, hvilken vin man drikker til hvad. |