Pasta, nudler & lasagneplader
Økologisk pasta og lasagnepladerSiger du også altid sì, når du bliver tilbudt lækre italienske pastaretter? Det forstår vi godt! Og vi synes faktisk, at de traditionelle pastaretter og lasagne fortjener at blive varieret og udviklet, så alle kan nyde dem. Derfor udbyder vi hos Biogan et alsidigt sortiment af økologisk pasta og lasagneplader. Der findes et hav af pastaretter, men de mest populære er nok italiensk bolognese, carbonara og napoli. I Danmark har det i mange år også været meget populært at servere afkølede pastasalater som tilbehør til sin ret. Hvilke grøntsager og hvilke andre tilføjelser der tilsættes, kan være lige så forskelligt som de, der laver pastasalaten. Vi foreslår, at man tilsætter en skefuld af vores egne smagfulde økologiske og veganske pesto til sin næste pastasalat. Økologisk pasta og lasagneplader har uanede muligheder, og selvom man måske også tænker, at lasagneplader selvfølgelig er tiltænkt lasagne, er dette stadig et bredt felt. Lasagne kan laves med traditionel tomat- og kødsovs, men vi kan kun anbefale, at man prøver sig frem med grøntsager, kylling eller laks. Koger man lasagnepladerne en smule inden brug, kan man eksperimentere med at lave lækre økologiske ruller med fyld. Vi har faktisk svært ved at komme i tanke om retter, hvor økologisk pasta og lasagneplader ikke passer til. Pasta bruges tit som tilbehør til varme retter på samme vilkår som ris, kartofler og nudler. |