0
Kurv: 0,00 DKK

Europa smagskasse økologisk

  • På lager, klar til levering 
  • Lev. 2-3 dage
  • EAN:
  • MIX1800
  • Før 404,75
    Pris ved køb af 1 stk.239,00  DKK 
Antal
Køb

Et udvalg af kvalitetsprodukter som alle er produceret i Europa
Vi er altid meget glade når vi modtager spørgsmål og kommentarer fra forbrugere som spørger ind til vores produkter. Et af spørgsmålene, som vi ofte møder er ” hvorfor kommer bønnerne fra Kina? Et andet spørgsmål som vi også ofte får stillet, er omkring bæredygtighed.
Vi har derfor sammensat en helt ny økologisk smagskasse med 8 spændende europæiske produkter, der er produceret i Italien, Grækenland, Spanien og Østrig, som giver dig masser af muligheder for at lave dejlig mad fra bunden.

Europa smagskassen indeholder:
1 glas kalamatatapenade 190g                                                                                                              

1 flaske ekstra jomfru olivenolie 500ml
1 pose ristede mandler usaltet 90g
1 pose græskarkerner 400g
1 pose rice & pearls 500g
1 pose fregola 500g
1 pose borlotti bønner 400g
1 pose protein galetter 100g

Kalamatatapenade er lavet af græske kalamatasoliven tilsat hvidløg, ekstra jomfru olivenolie, eddike samt krydderier og salt. Det er et produkt, der er kræset om, og der er kun anvendt de bedste råvarer. Kalamatatapenade er et lækkert smørepålæg og bruges også som smagsgiver i diverse madretter og til pasta og ris.

Oliven til vores ekstra jomfru olivenolie kommer fra det græske Peleponesien, hvor de bliver dyrket af otte familielandbrug, som alle har dyrket deres jord økologisk i mange år samt været certificerede biodynamiske avlere siden 2011.
Den biodynamiske olivenolie har en middelfrugtig smag, hvilket gør den velegnet til både dressing og stegning.

Mandlerne er dyrket i Spanien. De er ristet uden brug af tilsat fedt og salt på vores mikroristeri i Aarhus. Smagen fremhæves i de ekstra store mandler under tørristningen, hvilket gør dem egnede som snacks eller topping på salater og morgenmad.

Græskarkerner kommer fra Styrien, som er græskarområdet omkring den østrisk-tjekkiske grænse. De er ekstra flotte og velsmagende og har en dejlig nøddeagtig smag og er flotte mørkegrønne. De er lækre som snacks, i salater og bagværk.

Rice & pearls er en blanding af risottoris, perlebyg og perlespelt. Sammensætningen har vi fundet inspiration i fra Italien.  Alle 3 råvarer er gode til at suge smagen fra de øvrige ingredienser, så kog dem gerne sammen med grøntsager, kød eller fisk. Bruges som et lækkert tilbehør eller i salater.


Fregola kommer fra Sardinien og kaldes også for Perle couscous. Fregola er lavet af semolina og produceret i bronzeforme, hvilket giver den en mere porøs overflade. Dette har den betydning, at en sovs eller marinade hænger godt ved og man får en bedre smagsoplevelse.

Borlotti bønner minder meget om pintobønnen, den er også kendt under navnet Tranebærbønne. Borlotti bønnen dyrkes i Italien og er meget brugt i det Italienske køkken.

Protein galetterne er lavet af majs og 36 % bælgfrugter og har et proteinindhold på 15%. De er lækre sprøde og har en dejlig smag.

De formalede bælgfrugter blandes med majs, salt og lidt vand. Efterfølgende tilberedes de i en galettemaskine, som med varme og tryk former galetterne. Spis dem som et mellemmåltid eller prøv for eksempel at toppe med neutral flødeost, laks i skiver og purløg - og du har en lækker forret eller snack.

Find yderligere inspiration til anvendelse af produkterne i opskrifterne på https://biogan.dk/opskrifter/

Bon Appetit.

Kunder købte også